Et trygt samarbejde
Vi har haft en rigtig god oplevelse med AR-tag.dk i forbindelse med renovering af vores tag. Arbejdet omfattede bortskaffelse af det gamle asbest tag og armering af tag spær, nye tagplader, udskiftning af isolering samt nye tagrender. Resultatet er blevet lige som vi ønskede det.
Kommunikationen med Alexander har været helt i top gennem hele forløbet. Der er altid blevet ringet hurtigt tilbage, og både mails og sms’er er blevet besvaret. Tonen har hele tiden været venlig, faglig og meget hjælpsom. Især da vi havde svært ved at gennemskue nogle af kommunens regler, var Alexander god til at forklare tingene og stod klar med rådgivning.
Prisen var også fair, og alle aftaler blev overholdt. Da vores situation pludselig blev lidt kritisk, og vi havde brug for at få rykket tidsplanen frem, var Alexander hurtig til at finde en løsning. Arbejdet blev udført effektivt, og hele processen har været tryg og professionel.
Vi kan derfor varmt anbefale AR-tag.dk til andre, der skal have lavet tagarbejde.








