De friturestegte fiskefileter
Måske havde jeg sat forventningerne for højt op trods det at at man gastronomisk set har valgt at ramme den brede befolkning, ifølge Bandholm beskrivelse på hjemmesiden, i modsætning til tidligere ønsker om at være et gourmetkøkken.
Min oplevelse stammer fra ca 2 uger siden.
At det nu nærmest er katastrofalt dårlig kvalitet havde jeg da slet ikke forestillet mig.
Vi var 4 til bords og min kæreste og jeg havde forudbestilt en 3 retters menu, som ikke var decideret dårlig men absolut ikke virkede som frisklavet mad . Forretten tatar ikke smagt til, var grå og kedelig med lettere sejt kød.
Kyllingestykke - unghanebryst - var tørt. Virkede tilberedt på forhånd og frisket op i en frituregryde. Desserten, som vi for øvrigt ventede i en rum tid på at få serveret - syltet pære i chantillycreme - virkede heller ikke frisk. Pæren var blød og slap og ikke spor aromatisk - og is og creme var nærmest smeltet sammen - derpå noget underligt lysebrunt støv, som jeg havde svært ved at artsbestemme.
Det allerværste var dog det resten af selskabet fik.
Bandholmskud hvor de friturestegte fiskefileter, virkede forpanerede og kulstegte og til at slå med som et bræt - garneret med sort kaviar fra dåse og en klat mayonnaise med grønne ærtespirer, som nærmest var rådne.
Det er helt fint at man vælger at ramme et bredt publikum, men det er ikke ensbetydende med dårlig mad, hvor den pæne pris slet ikke står i forhold til kvaliteten.
Jeg håber virkelig at Bandholm strammer op på køkkenet nu.
Virkelig synd for stedet og for Maribo.







