Uautoriserede og uden evner
Vi hyrede malermester Jonas til at fuldspartle, filte og male hele vores første sal - lovet tid 4 dage. Alligevel gik der 3 uger, hvor han kom et par timer om dagen kun, røg flere cigaretter end han arbejdede, og ingen af væggene ovenpå blev fulspartlede. I stedet pletspartlede han hist og her, og resultatet var uacceptabelt. Hver dag pointerede vi det for ham og viste ham hvordan det så ud, han garanterede os hver dag at nu ville han fuldspartle, som aftalen pålød, men hver dag fortsatte han med at pletspartle. Og malede over spartlen, uden som minimum at slibe det først. Det betyder at vores vægge nu ligner noget der er løgn, og vi har spildt 3 uger på ingenting. Chefen, der ejer firmaet, gjorde desuden heller ikke rigtigt noget ved det, og tilbød bare at sende en ny maler ud og se på det. Som heller ikke var uddannet maler, hvilket Jonas tilsyneladende ikke var alligevel, og som "heldigvis" kun havde fået én klage, i modsætning til Jonas, der har fået lidt mange åbenbart.
Meget useriøst og spild af tid og penge. Hold jer langt væk.
Jeg kan se, at jeg nu har fået 3 forskellige svar fra ejeren af virksomheden herinde, der bliver ved med at lave deres svar om, og jeg føler derfor at jeg må komme med en opdatering. Den skriftlige aftale er lavet med virksomheden, ikke med maleren, og forudbetalingen er sket direkte til maleren, efter ejeren skriftligt bad mig lave betalingen for materialer direkte til ham. Det er derfor ikke en aftale, der er lavet udenom virksomheden, og klager over malerens arbejde har ligeledes været til ejeren, Mahyar. Vi havde desuden et online møde, hvor vi diskuterede mulige løsninger, og ejeren gentagne gange beklagede og kom med forskellige undskyldninger for Jonas' arbejde eller mangel på samme. Så den ansvarsfralæggelse, der køres med i senest opdaterede svar herinde er faktuelt forkert.
Han mener nu, at da jeg har betalt forskud for materialer direkte til Jonas er det ikke deres ansvar og mener der står noget i kontrakten herom. Det eneste der står er dog “ 7.2. Det anbefales ikke at indgå aftaler eller foretage ændringer til en eksisterende aftale uden forudgående
kendskab, viden og skriftlig godkendelse fra Den Billige Maler.dk. I tilfælde af tvister mellem kunde og
håndværkere vil Den Billige Maler ikke kunne yde assistance eller støtte, hvis sådanne aftaler eller
ændringer er foretaget uden for deres vidende og godkendelse. Enhver uoverensstemmelse under projektet
bør derfor løses direkte mellem håndværkerne og kunden, uden forventning om mægling eller bistand fra
Den Billige Maler.dk.” Eftersom betaling direkte til Jonas er sket på skriftlig påbud af ejeren Mahyar, der jeg dette som faktuelt forkert igen.
Det understøtter dog bare at dette er et firma, man skal holde sig langt fra, da det styres fra udlandet og de ikke har mulighed for at sikre sig, at de "håndværkere", de sender ud gør deres arbejde ordentligt og gør hvad de kan for at fralægge sig ethvert ansvar.
Og obs, så redigerer de sine svar herinde så det kan man heller ikke regne med. Pinligt og uprofessionelt
31 maart 2025
Review zonder uitnodiging