Yderst professionel, kreativ og behagelig oplevelse at samarbejde med José!
José (Horizen.dk) har været intet mindre end fantastisk at arbejde sammen med. Vi havde længe haft brug for at få lavet en ny hjemmeside til vores klassiske strygeensemble, Ensemble Hermes, men det havde føltes som en lidt uoverskuelig opgave. José er yderst professionel og imødekommende og fik processen til at føles behagelig og ikke mindst spændende. Hans passion for sit håndværk og arbejde skinner tydeligt igennem, og man mærker at han er drevet af et oprigtig ønske om at lære sine kunder at kende i dybden, møde deres behov og præsentere dem på en tidssvarende og elegant måde gennem et klart og elegant design.
Han tager sig god tid til at besvare ethvert spørgsmål, han er fleksibel og kreativ og derudover er han transparent ift. arbejdsprocessen, priser og resultater.
Vi vil til enhver tid klart anbefale José og Horizen.dk !





