Skuffende håndtering af fejl
Det er med stor skuffelse at skulle give en dårlig anmeldelse til KN Byg, og især projektleder Allan Nielsen. KN-Byg har udført et meget fint stykke arbejde som hovedentreprenør vores 1. sal, de var under udførsel punktlige, aktive og effektive.
Hvad der sker efter aflevering af opgaven er dog en helt anden oplevelse, hvor Allan Nielsen håndterer sagen. Den tilknyttede elektrikere, som i øvrigt er yderst kompetent og anbefalet og (ikke en del af KN-Bygs hovedentreprise) kan for anden gang i projektet konstatere at en ledning er blevet skåret over/igennem eller klemt således kablet ikke er funktionsdygtigt, i en væg KN Byg har konstrueret.
Allan som nu overtager sagen, forsøger allerede fra starten at undvige situationen og beder mig sende en beskrivelse på email.
Jeg sender både billeder af deres væg, udført i stålreglar, samt en føringsplan fra elektrikeren og ikke mindst elektrikerens fejlsøgning, Alt peger på at kablet enten er blevet skruet igennem eller mindre sandssynligt klemt mellem stålregel og gipsplade. Uanset årsagen, så kan fejlen ikke ligge andre steder end hos KN Byg, da de både konstruerede væggene og lukkede dem. Jeg er selv arkitekt og godt bekendt med forskrifter og vejledninger indenfor opbygning af vægge, føring af el mm.
Allan Nielsen, som slet ikke har fulgt sagen oprindeligt, melder dernæst ud at man ikke agter at dække ekstraudgifterne og at man lukker sagen grundet;
- At han ikke kan se hvordan kablet er ført. Dette siger sig selv, når væggen er lukket.
- At man tidligere har givet et afslag i prisen for andre mangelfulde arbejder og denne fejl derfor måtte indgå i dette samlede afslag. Det skal siges at det mindre tidligere afslag på 2-3.000kr der er givet, skyldes mangel og fejl i arbejder såsom;
1. Dårlig håndtering af og placering af dampspærre og nyt gipslag udenpå eksisterende gipsvægge på skunken, som forsager at alle færdige skunkvægge i dag slår buler, lunker og er skæve. Gipslalaget var slet ikke fæstnet langs bunden, og gav sig derfor flere cm. Dette blev dog ubedret senere. Modsat hvad KN-Byg kunne melde ud, så var eksisterende gipsvægge kontrolleret inden arbejdets påbegyndelse, og der var ingen krav til afretning, da de alle var i lod og korrekt udført. Desuden bevæger gipslaget sig også en del nederst tættest ved gulvet, en del steder , det ser ud til at det ikke er fæstnet ordentligt.
2. Flere problemer med nye døråbninger i nye gipsvægge: 1 af hullerne forskudt, således det ikke var muligt at montere en karm. 1 af hullerne var mindre end mindste murhulmål til dør, som bygherre selv måtte tilrette. 2 af dørhullerne manglede i en af siderne indfastet træregel, således der var noget skruefast til at montere karm i. Derudover var der ujævnheder(buler) langs højden på de fleste vægstykker omkring dørhuller.
Samt diverse andre småting, bl.a.;
En anden ledning som blev skadet i forbindelse med montering af forskalling på lofter, som jeg besluttede selv at betale for udbedring af, under udførelsen. Selve lemmen på loftslemmen blev tabt og skadet - den dækkede bygherre også selv.
På trods af disse fejl og mangler i arbejdet synes vi at de gjorde et godt stykke arbejde, da man må forvente både mindre og større fejl i byggeri, og især renoveringsopgaver af denne type.
Det er menenskeligt at fejle, men jeg synes også det er fair at forvente, hver part tager ansvar for sit arbejde og sine fejl. Det er så ærgerligt at en eller udmærket udført opgave, skal resultere i en dårlig anmeldese og oplevelse hos kunden.
Det er skuffende at Allan Nielsen fra KN Byg ikke møder os i øjenhøjde og tager ansvar for deres arbejde, men i stedet gemmer sig bag fejlplacerede og ulogiske argumenter og redegørelser om ansvarsfraskrivelse, fremfor at behandle kunden med transparens og fremstå som en virksomhed med faglig integritet. I stedet afsluttes forløbet med følgende citat fra Allan Nielsen: ".. Man kan ikke vinde alle kunder".
Øv hvor kedeligt, og uambitiøst.
Jeg er sikker på at hvis Adm. Direktør Kennet Nielsen stadig var på sagen, at sagen var blevet behandlet med rettidigt omhu.
Desværre for KN Byg og potentielle kunder derude, er vi blevet fortalt at Allan Nielsen skal drive størstedelen af sagerne omhandlende private ombygninger/renoveringsopgaver - af denne grund kan vi ikke anbefale KN Byg.

Antwoord van KN BYG A/S






