Indretningsarkitekt Heidi Aalberg fra Kvänum Hellerup.
Indretningsarkitekt Heidi Aalberg fra butikken i Hellerup gjorde hele forskellen for hvilket køkkenfirma, som vi valgte.
Fra det første møde i butikken, hvor vi blot var på rundtur i forskellige køkkenforretninger, blev vi mødt af en meget imødekommende og venlig Heidi Aalberg, som meget engageret lyttede til vore ønsker og som viste forskellige muligheder med hensyn til valg af stil, farve, materialer og indretning.
Denne meget positive og engageret tilgang førte til at vi traf aftale om besigtigelse af vores køkken.
Ved dette møde i vores lejlighed blev den positive tilgang til vore ønsker gentaget og suppleret med forslag til indretningsmuligheder, som vi ikke selv havde haft for øje.
Vi havde specifikke ønsker til bl.a. antallet af hårde hvidevarer og til hvorledes køkkenet skulle indrettes, så der f.eks. ikke var overskabe på begge sider.
Dette var Heidi Aaberg helt med på og foreslog følgelig skabe og placering af hvidevarer, så alle vore ønsker blev imødekommet.
Vi fik oplyst at visse mål for de hårde hvidevarer muligvis ville hindre os i at få installeret disse, som vi ønskede, men vi blev anbefalet at forhøre os hos den tømrer, der sætter køkkener op for Kvänum.
Dette viste sig at løse ethvert problem med hensyn til at nå de nødvendige mål, da tømreren anviste løsningsmuligheder, som fjernede ethvert problem for at installere det nødvendige.
Rådgivningen fra Heidi Aalberg har indebåret en sikker sans for valg af farver og materialer, så det endelige resultat blev afstemt med et flot samlet helhedsindtryk.
Heidi Aalberg har under hele forløbet - som overholdt både tidsplan og økonomisk tilbud - været tilgængelig for justering af de spørgmål, som uvægerlig opstår herunder ved fremmøde for at komme med supplerende anbefalinger vedrørende placering af lamper i køkkenet.
Vi har fået en i enhver henseende meget professionel rådgivning samt en meget hjælpsom og venlig betjening af indretningsarkitekt Heidi Aalberg.
Vores køkken er ikke et stort landkøkken eller køkken i en villa med rigelig plads.
Køkkenet er blevet meget vellykket og smukt - hvilket for os viser Heidi Aalbergs professionalisme at kunne skabe et så smukt resultat i en ældre ejendom med et lejlighedskøkken med relativt beskedne mål.
Med venlig hilsen
Philip
3 juni 2024
Review zonder uitnodiging