Den værste kundeservice
Jeg bestilte et par UltraLite træsko fra hjemmesiden. Da jeg modtager skoene, er det ikke den samme model, som der var på billedet på hjemmesiden og i beskrivelsen. Jeg skriver til kundeservice, og får af vide at det er en fejl at de ikke har ændret billedet, fordi det er en gammel model, som de ikke sælger mere. De fortæller mig at de vil ændre billedet hurtigst muligt, og at jeg kan returnere mit fejlkøb via deres hjemmeside.
Jeg kigger på deres hjemmeside med henblik på returnering, og hjemmesiden viser fejl gang på gang. Nurseoclock har en særlig retur funktion, hvor man skal "ansøge" om retten til at returnere. Denne retur funktion virker ikke på hjemmesiden. Jeg kontakter kundeservice igen, og de svarer mig ikke på mit spørgsmål angående returnering, men skriver i stedet for, at de vil prøve at finde et par træsko til mig af den gamle model som jeg fra start ville have.
Jeg hører intet fra dem efterfølgende, på trods af jeg har skrevet flere gange om de kunne hjælpe mig med at returnere skoene. Ligeledes har jeg heller ikke kunne komme igennem på deres telefonnummer, og jeg har ikke fået tilsendt skoene i den gamle model, som de lovede.
Til sidst endte det med at jeg overskred datoen for at kunne få lov at returnere, hvilket jeg på ingen måde var herre over, for jeg skrev til dem med det samme, og har ikke fået noget hjælp eller respons fra dem i over en måned.
Jeg handler aldrig hos dem igen. Jeg synes det er elendig kundeservice, særligt når man køber en så dyr en sko hos dem.
22 juni 2017
Review zonder uitnodiging