Vi har haft et barn på Roskilde Lille…
Vi har haft et barn på Roskilde Lille Skole i omkring 10 år, og vores oplevelse har desværre været meget blandet og med tiden overvejende negativ.
De første par år var gode, og vi oplevede en tryg start. Allerede i børnehaveklassen begyndte vi dog at lægge mærke til bekymrende kommentarer og en adfærd fra nogle ansatte, som vi ikke fandt passende.
Senere oplevede vi lærere, der talte ned til børnene og ikke mødte dem i øjenhøjde. Der har også været episoder med både fysisk og psykisk grænseoverskridende adfærd, som vi som forældre fandt dybt problematiske.
Over en længere periode havde vi et barn i tydelig mistrivsel, og vi oplevede ikke, at skolen havde de nødvendige ressourcer eller fokus til at håndtere det hvilket er særligt bekymrende, når trivsel ellers er noget, skolen fremhæver.
I udskolingen blev vores oplevelse ikke bedre. Her oplevede vi blandt andet grimt og nedladende sprog fra lærere, unødvendige konflikter og en konflikthåndtering, som vi ikke fandt hensigtsmæssig. Samtidig var der en stor udskiftning i personalet, hvilket skabte yderligere utryghed.
Alt i alt er det vores oplevelse, at skolen ikke formåede at sikre den trivsel og respekt, som vi mener er helt grundlæggende for et godt skolemiljø.







