Dårligste service ever....
Dårligste service ever....
Købte for 4,5 år siden en Aduro brændeovn hos Holbæk Pejsecenter, nu Sjællands Pejsecenter. Køb og salgssituation gik fint, men nu er det øverste luftspjæld knækket i svejsningen og ovnen fungerer derfor ikke optimalt. Jeg er klar over at der er to års garanti ift købeloven, men tænker, at man hos forhandler kan se problemet med at en svejset del af en brændeovn (som forventes at holde mere end 4,5 år) knækker.
Både min mand og jeg har mange og lange samtaler med Sjællands pejsecenter og til sidst indviliger de i at skaffe delen, vi kan afhente den uden beregning, men de skal have penge for at montere den inkl. kørsel...
Jeg beder flere gange om hvorvidt de kan sende den med posten, da vi er pressede ift at kunne nå frem indenfor deres åbningstid. Det kan de godt, men så skal jeg betale for deres tid, da de ikke er en webshop og ikke går gratis på posthuset.
Både min mand og jeg får af vide at vi ikke skal betale for delen, da vi spørger til dette.
Jeg er allerede oppe i det røde felt over den utroligt dårlige service, men da en veninde i dag, så tilbyder at køre forbi, da hun alligevel er i Holbæk, vil man kun udlevere den nye del for 570 kr.
Altså klart imod den mundtlige aftale som tidligere er indgået. Vi skal nu selv stå for udskiftning af en væsentligt del af en brændeovn, som uagtet købelov må forventes at kunne holde mere end 4,5 år.
Magen til plattenslagere og så har jeg ingengang reklameret over, at den skorsten de installerede skaller i malingen - både ude og inde.
Hold jer væk fra at købe noget her. Servicen er helt utrolig elendig og de løber fra deres aftaler.








