Meget skuffende ophold
Meget skuffende ophold – fugt, skimmelsvamp og dårlig vedligeholdelse og kryb!
Vi havde booket et ophold på Hotel Not Hotel Amsterdam fra den 10. til den 15. oktober 2025, men måtte forlade hotellet allerede efter én overnatning på grund af værelsets dårlige stand og kryb.
Værelset var slidt og bar tydeligt præg af manglende vedligeholdelse. Der var skimmelsvamp i vinduerne og på ydervæggen ved sengen, og det var næsten umuligt at åbne eller lukke vinduet uden at stå i vindueskarmen.
Der manglede en stikkontakt til radiatoren, så vi måtte låne en forlængerledning for overhovedet at kunne få varme på værelset. Selvom hotellet skriver at der er daglig rengøring, oplevede vi ikke at der blev gjort rent efter første nat. Badeværelset havde ingen udsugning, så efter et bad blev begge rum fyldt med fugt og vanddamp, hvilket gjorde luften tung og ubehagelig. Vi opdagede desuden et lille kravlende kryb på væggen ved sengen, hvilket gjorde at vi pakkede kufferterne og forlod hotellet med det samme.
Vi har sendt en klage med billeder til hotellet og bedt om refundering af opholdet. Vi har intet hørt trods reminder. Hotellet er booket gennem Hotels.com og her forsøger vi at komme i dialog - vi krydser fingre for at det vil lykkes.


