HUNTINGPOL Forlang Garanti
HUNTINGPOL og Jagtområde Maszewo
Forlang Garanti ved Jagtrejse !
En super dårlig oplevelse, viser at man som kunde til jagtrejser, skal kræve garanti for den ydelse du køber.
Min kone og jeg har de sidste 5 år været på bukkejagt i Polen. Igen her i juli 2024 skulle vi igen afsted. Turen bestilles gennem Huntingpol og skulle som altid, være jagtområdet i Maszewo. Turen bestilles i oktober 23 og i start november 23 indbetales depositum (3.500 dkr.) Som Huntingpol skriver ”Det er for at bekræfte turen og at er bukkene er reserveret ved jagtklubben”.
Så da pengene er betalt bestiller vi ferie og vores flybilletter fra Grønland til Danmark. Ligeledes bestilles færgebillet (Gedser-Rostock).
Så her ca. 8 uger før vores tur, modtager vi Mail fra Huntingpol. De må desværre aflyse vores tur som vi har bestilt den. Dette fordi der ikke skulle være nok bukke. Årsag: ” Jagtklub medlemmerne selv vil have resten af bukkene og en anden gruppe før os havde skudt flere bukke end de havde bestilt” De vil dog gerne tilbyde noget bukkejagt et andet sted.
Vi oplyser at vi har bestilt og betalt for bukkene,,, De er reserveret ved Jagtklubben. Vi ønsker ikke andet. Som det er, så er det ikke kun jagten men også vores venskab med vores Polske værter og jagt guide vi har fået igennem de sidste 5 år, som er vigtig for os. Derfor insisterer vi på at få det vi har betalt for. Vi vil ikke bare bruges som reserver, der bare kan aflyses hvis medlemmer pludselig vil skyde mere, eller at klubben og Huntingpol giver jagtgæster lov til at skyde mere end bestilt, når det så rammer efterfølgende kunder.
Resultat: Jagtklub ønsker ikke at opfylde aftalen. Huntingpol siger det ikke er deres skyld, selv om det er dem der har lavet kontrakten med jagtklubben, dette trods at ansvaret kun kan ligge hos Huntingpol. Og vi … ja vi står med flybiletter/færgerbiletter og en ferie som i det her tilfælde ikke kan bruges. Både jagtklubben og Huntingpol tilbyder ingen kompensation. Men at de vil love at næste år skal vi nok få bukkene som evt. bestilt.
Det kommer ikke til at ske. ALDRIG MERE HUNTINGPOL eller jagtområde Maszewo.
Snakken blandt flere jægere de senere år, har været, at der en stigende tendens til at jagt i Polen mere og mere, falder i kvalitet. Åbenbart nu også ved Huntingpol.
BESTIL ALDRIG UDEN GARANTI.
A.J.








