Gode forbindelser skaber en restuarant, der hverken er sin michelinstjerne eller prisleje værdig.
Stedet her var for mig og min familie på ingen måde imponerende, og vi er uforstående over for, at den nuværende menu er en michelinstjerne værdig.
Vi har spist på lignende steder (prislejemæssigt) som Formel B, Trio, Frank m.fl. og i det prisleje er der virkeligt knald på smagen, det visuelle og ikke mindst service. Vi har også været på mere profilerede michelin restauranter som Noma, Alchemist, Jodnær m.fl. Så jeg vil sige, at vi er tilvant de standarder, der plejer at medfølge, når man vælger en restaurant med michelinstjerne. Noget som denne restuarant til en vis grad savner.
Vi blev taget imod ungarbejdere og vist hen til vores bord, som altså igen er atypisk for det her prisleje. Fair nok, det var samme fremgangsmåde i sin tid på Restaurant Relæ, hvor man også selv skulle hælde op og at der er lidt ventetid med at få dækket af bordet mellem retterne, det setup var vi med på, for dengang var maden fin!
MEN, det var desværre ikke tilfældet denne gang. Vi parrede maden med en juice menu, som startede ud med en grøn te, som var så smagsløs, at havde man lavet en blindtest med vand, så var det svært at finde ud hvad der var hvad. Resten af juicemenuen bød på forskellige safter og juices der mest af alt smagte af udvandet saftevand. Aner ikke om Jonathan Tam har haft corona og har fået påvirket hans smagsløg, men det smagte i hvert fald som om at mine egne i så fald selv var blevet lammet.
Mellem mange intetsigende retter, fik vi en lille nuddelsuppe ("Rice Noodles"), som smagte af ingenting. Den bestod (trodsalt) af nogle hjemmelavede nudler, som var puttet i noget vand, der smagte som om det lige havde fået en halv bullionterning, altså, det ville kunne gøres bedre med en gang instant noodles da disse i det mindste har smag i sig.
Et andet indtryk var "Brassica Sprouts", som mest af alt mindede om en gang brændte mælkebøtteblade man kunne sidde og dyppe i noget mærkeligt væmmeligtsmagende sort dip, der mest af alt smagte af "Marmite" eller "Vegemite". Det var bl.a. også virkeligt ulækkert fordi, at mange af planterne var forkullede, og havde derfor mistet deres "friskhed", hvilket jeg ikke tror var meningen. Vi blev ved med at spørge os selv, om det her blot var tilbehør til noget kommende, eller om det var en reel ret. Det var det så, og der blev langt fra spist op. Sikke en gang madspild.
Dernæst fik vi "Grilled Oyster", som var porcherede østers. Normalt elsker jeg østers, men personligt synes jeg at denne ret var virkelig ulækker, og nok den værste vi havde fået den aften. For når en østers bliver porcheret minder dens konsistens mest af alt som en kæmpe slimet bussemand man sidder og putter ind i munden. Virkeligt uappetitligt, men Tam må nok have en masse nikkedukker omkring sig, for kan ikke forstå sådan en ret kan være udviklet i et kompetent michelinkøkken.
Det skal dog siges til deres forsvar, at da vi kom til hovedretten, Hindsholm Pork, begyndte stemningen i selskabet lidt at vende, for den var virkeligt en af de få retter, som havde pow på smagen, og samtidigt var utroligt lækker. Vi sluttede også af med en Kantarel Cheesecake til sidst, som faktisk mindede mig om den omelet jeg fik på Jiro Sushi i Tokyo. Den cheesecake var det bedste på menukortet, og nok den bedste cheesecake jeg har fået på det europæiske kontinent!
Så, Jonathan Tam, få lige strammet op i de smagsløg, inden Michelin tager den fine stjerne tilbage, som Redzepi ellers gav dig...
