Ubehøvlet kundeservice
Ubehøvlet kundeservice, der sviner kunderne til…
Vi har haft en rigtig uheldig oplevelse med dette firma, og vil fraråde ALLE at holde sig herfra.
Vi skulle have udskiftet et varmelegeme, og jeg bliver hurtigt ringet op af Bente fra kundeservice, der skælder mig ud for, at min ovn er beskidt - Bente er enormt nedladende, og taler konstant om, hvorfor jeg ikke bruger ovnens rensningsprogram, og at jeg er “for ulækker”. Jeg fortæller Bente flere gange, at der intet renseprogram er, hvilket Bente er fuldstændig overbevist om er løgn. Jeg beder Bente om at sende mig en guide til det, som jeg aldrig modtager. Efter at rykke for svar, skriver Bente tilbage, at der ikke er noget renseprogram. Tak for nedladende voksenskæld-ud :-)
Vi får derefter at vide, at varmelegemet vil komme ugen efter. Efter 3 uger, hvor vi intet har hørt, rykker vi for svar og laver en aftale med en teknikker. Teknikeren dukker aldrig op - han har muligvis stået ved en forkert opgangsdør, men ej heller forsøgt at ringe for at opnå kontakt eller andet. Derfor kan jeg naturligvis undre mig over, om han reelt har været forbi.
Jeg ringer derfor til kundeservice, hvor jeg først får fat i en flink medarbejdere, der lige vil undersøge sagen. Jeg fortæller hende, at de må give et eksakt tidspunkt de vil komme på, da vi ikke igen vil sidde og vente unødigt på én, der aldrig dukker op. Jeg kan i baggrunden af telefonen høre en sur dame der spørger “Er det XX?”. Den sure dame i baggrunden bliver derefter ved “Lad mig tale med hende, hun er pisse irriterende. Hvem tror hun hun er. Vi har ferie, vi kommer når det passer os, så nu skal hun bare stoppe med den attitude” osv osv osv. Damen tager herefter telefonen, og præsenterer sig som Bente. Jeg vælger at fortælle Bente, at jeg uheldigvis har hørt hende i baggrunden, da hendes kollega ikke havde sat mig på hold, og at jeg ikke ønskede at tale med hende.
Jeg er dybt rystet over, at man som virksomhed kan have en som Bente ansat, der så tydeligt sviner kunderne til og er absurd nedladende.
Jeg forestiller mig, at jeg nok ikke er den første, hun har sådan en opførsel over for.
Jeg vil ALDRIG anbefale nogen at bruge Niels Viggo & Søn!!!!!!!!
Fuldstændig absurd oplevelse at have fået!!!
3 juli 2023
Review zonder uitnodiging