Hej Jesper,
Tak for din henvendelse.
På grund af stor efterspørgsel har vi desværre lidt længere leveringstid. Derudover opstod en fejl i vores betalingssystem, hvilket resulterede i, at pengene blev trukket før din ordre blev leveret – det beklager vi naturligvis. Vi tilbyder en gavmild 14 dages returret og er en registreret virksomhed med CVR-nummer 45162087.
Jeg har forsøgt at finde din ordre i vores system, men kan desværre ikke se dit navn. Hvis du sender dit ordrenummer, kigger vi meget gerne på det. Da din henvendelse er et par måneder gammel, formoder vi, at du har modtaget din vare. Hvis det er tilfældet, vil vi sætte stor pris på, hvis du vil opdatere din anmeldelse.
Vi ved godt, at vi ikke er fejlfrie, og vi tager altid kritik til os for at blive bedre. Dog mener vi ikke, at de mange negative anmeldelser på denne side giver et retvisende billede af vores kundeservice og produktkvalitet. Desværre er det ofte sådan, at folk primært anmelder, når de er utilfredse eller får en rabatkode for det – og vi har valgt ikke at tilbyde rabatkoder for anmeldelser. Derfor ser vi flere 1-stjernede anmeldelser, hvoraf mange kommer fra personer, der aldrig har handlet hos os, men blot reagerer på, at vi sælger noget kontroversielt.
Ifølge regeringen bør alle være forberedte, og det er netop dét, vi hjælper danskerne med. Derfor er vi kede af, hvis anmeldelser som din kan gøre det mindre sandsynligt for andre at tage de nødvendige skridt til at være forberedt – for det kan have store konsekvenser.
De varmeste hilsner,
Jakob og hele holdet bag PrepperSpecialisten