Bliv kaldt fed af min lærer, derefter blev jeg smidt ud
Hele oplevelsen har forgået på syddanskerhvervsskole i Odense, på Petersmindevej 1f.
Jeg havde færdiggjort mit GF2, super gode karakter hele vejen igennem, men eftersom jeg ikke havde min 10. klasse, var der ikke meget tid til at komme ud og søge og få en læreplads. Så jeg endte på Skolepraktik. Vi startede egenlig godt ud, og det hele fungeret egenlig som et helt normalt værksted.
Men her starter de første problemer, den første dag i skolepraktik, skal alle have arbejdstøj. Eftersom det er et krav at have sikkerhedssko, og arbejdstøj når man starter på skolen, har jeg jo allerede mit eget. Og det skolen stiller til rådighed er det absolut billigste der kan købes inden for arbejdstøj, jeg kunne lige så godt gå rundt i underbukser. Skoende var okay, men bukserne var enten alt for store, eller alt for små.
Så jeg tog mit eget på når jeg mødte ind, og det så Thomas, min lærer, rigtig mange problemer i. Vi havde alt for mange diskussioner vedr min tøj valg. Han kunne ikke komme med en grund til at jeg skulle have de bukser på, andet end at det bare var en regel, og sådan var det bare. Til sidst gav han sig, og sagde at det er en regel skolen har lavet, fordi vi allesammen skal "LIGNE" hinanden. De bukser skolen stiller til rådighed er, sorte og grå. Du gætter aldrig hvad farve mine bukser var. NEMLIG, SORTE OG GRÅ. forskellen er bare at jeg går op i at have noget ordenligt tøj, der sidder godt, og som jeg kan holde ud og have på hele dagen.
Så allerede inden for de første uger, havde jeg haft mange diskussioner med Thomas. Vi fandt hurtigt ud af at vi fungerede bedst når vi ikke snakket sammen, han kunne give mig en opgave, og den gjorder jeg færdig, osv osv. Men ingen snak udover det.
Her kommer episoden der stoppede det hele.
Hver torsdag skulle vi have rundstykker, så inden den første pause, blev der sendt 2 afsted, og de hentede dem. Den torsdag blev det så mig, jeg kørte til føtex. hentede de 2 poser, også kom jeg tilbage. Der var stadig 15 min til at pausen startede, så jeg gik ud og hjalp de andre med at blive færdig. Pausen starter, og vi går over og vasker hænder, jeg bliver færdig, og går over til bordet hvor Thomas allerede er igang med at finde de 2 rundstykker han gerne vil have, og dem han ikke vil have, ligger han ved siden af posen på bordet. Alle de rundtykker der ligger på bordet er meget grove rundstykker, så jeg spørg ham. " Der er måske kun grove rundstykker?", så smiler Thomas, og ryster på hovedet. Også siger han "nej, der er også nogen lyse, men eftersom du ser ud som du gør, burde du holde dig til de grove" også gik han. Der gik ikke 2 sekunder, før jeg to mine ting, og gik. Jeg er vokset op med værksted humor, så jeg er sku ikke sart ift at drille, og det skal der til på et værksted. Men eftersom mig og Thomas aldrig har udvekslet en joke, var det langt fra sjovt.
Jeg kommer hjem, og begynder og skrive en mail til lederen på skolen, jeg foreklare ham episoden, og at jeg faktisk blev fornærmet over Thomas' måde at lære fra sig, og snakke til sine elever på den måde. Dagen efter møder jeg ind, og gør klar til at få uddelt opgaver. Thomas tjekker om alle er mødt op, og i det han siger mit navn, siger jeg "ja" også kigger han forvirret på mig, og spørg " hvor blev du af igår" også sagde jeg, at det skulle jeg nok gøre ham klogere på senere.
Dagen fortsætter som den plejer, og vi når til frokost pausen, hvor Thomas prikker til mig, og siger at jeg skal komme ind fra pausen lidt før, fordi vi skal til et møde med lederen.
Jeg kommer tilbage fra pausen 5 min før, og jeg kan ikke finde Thomas. Alan min anden lærer i skolepraktiken siger at jeg skal gå over til kontoret i hovedbygningen, der sidder de og venter på mig. Jeg går derover, og der sidder Thomas, og lederen og griner, og hygger sig, men så snart jeg åbner døren, bliver der stille.
Lederen starter ud med at sige at han træk os til det her møde, fordi han havde modtaget en mail fra mig, og det syntes han lige vi skulle snakke om. Han forklare mig, at Thomas har fortalt ham om situationen, og han har besluttet at jeg har misforstået, eller hørt helt forkert, fordi det mener Thomas aldrig han har sagt.
Lederen mener ikke der er nogen grund til at fortsætte min uddannelse, medmindre jeg kan finde en læreplads, inden næste skole forløb starter. Dvs halvanden uge efter. Han vidste godt jeg havde søgt hele fyn tør, men uden held, så det nyttede jo ikke noget. Så det møde var aldrig nogensinde til andet end at rense deres tallerken for skidt, og det fik de jo gjort, fordi jeg fik aldrig en læreplads, selvom jeg forsøgte.
Jeg skal aldrig nogensinde nærme mig den skole i igen. Lærende er fuldstændig forfærdelige, og nægter sig skyld i noget som helst, især når de ved de har gået langt over grænsen. føj