Review over Lunar Denmark


Beoordeeld met 1 van de 5 sterren

Lunar Unlimited er for mig den…

Lunar Unlimited er for mig den billigste løsning, og det er reelt grunden til, at jeg stadig er kunde.

Mit problem er ikke, at banker har compliance. Mit problem er, at Lunar-support påstår, at deres praksis i forhold til kontrol og tilbagevendende transaktioner i bund og grund er den samme som i andre banker. Det passer ikke med mine egne erfaringer fra større banker, og derfor oplever jeg udsagnet som misvisende.

Når en bank taler sådan til sine kunder, skaber det utryghed. Man skal kunne stole på, at support giver et ærligt billede af situationen, ikke dækker sig ind bag påstanden om, at “sådan er det alle steder”.

Lunar er billig og nem i daglig brug, men tillid betyder mere end en lav pris. Og på det punkt er min oplevelse dårlig.

19 maart 2026
Review zonder uitnodiging

Antwoord van Lunar Denmark

Hej Jakob

Tak for din anmeldelse og for at dele din oplevelse. Vi forstår godt, at det kan skabe utryghed, hvis man ikke føler, at kommunikationen omkring kontroller og compliance er helt klar.

Hos Lunar er vi forpligtede til at følge lovgivning og Finanstilsynets retningslinjer. Det betyder, at vi i nogle situationer kan stille opfølgende spørgsmål eller foretage kontrol, afhængigt af kundens kontoaktivitet. Hvordan og hvornår disse kontroller gennemføres, kan variere fra bank til bank, og vi kan derfor ikke på forhånd garantere udfaldet af en konkret kontrol.

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores kommunikation og gøre processerne så tydelige som muligt, så vores kunder føler sig trygge og godt informeret. Vi sætter pris på din feedback, da den hjælper os med netop dette.

Med venlig hilsen
Lunar