Kæmpe ekstraregning og sjusket arbejde!
Vi fik A.V. Jeppesen til at installere ovenlysvinduer hos os. På forhånd blev vi forsikret om, at vi ikke ville blive overrasket af store ekstraregninger. Alligevel endte vi med en ekstraregning på over 30 % af det oprindelige tilbud.
Størstedelen af de ekstra poster blev aldrig nævnt undervejs som ekstraarbejde. Vores klare oplevelse er, at firmaet bevidst giver et fornuftigt tilbud for derefter at lægge mange ekstra udgifter på, når arbejdet er i gang.
Selve arbejdet var desværre også præget af flere alvorlige sjuskefejl. Bl.a.:
- Rumdelinger sat op med tydelig hældning
- Indre hjørner mellem gipsplader ikke i vinkel
- Gipsplader ikke afkantede
- Fuge smurt ud over trælister og tagsten
- Gipsplader under vinduerne stak ud over vindueskanten.
- Stolpe placeret decentralt.
- Indbyggede reoler på begge sider af vinduerne ikke lige høje.
Selv efter to medarbejdere fra firmaet havde brugt en hel dag på at udbedre nogle af fejlene, måtte vi selv rette flere ting og betale maleren ekstra for at få pæne afslutninger.
Jeg kan derfor på ingen måde anbefale A.V. Jeppesen til andre.








